Henrik Ørholst har skrevet en artikel med 11 råd om hvordan man får en god jobsamtale, og det er en udmærket artikel. Hovedbudskabet er, at man skal forberede sig og undersøge virksomheden, og det har han fuldstændig ret i.
En del jobansøgere mister jobbet ved jobsamtalen, fordi de ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ordentlig ind i, hvad firmaet laver eller hvad jobbet går ud på. Det giver et dårligt indtryk.
Det kræver ikke det store arbejde at læse jobannoncen grundigt og at læse alt hvad der står om virksomheden på firmaets hjemmeside. Det viser, at du er seriøst interesseret i virksomheden og i jobbet.
Det er også noget du bør gøre for din egen skyld, for måske står der noget der gør, at du slet ikke er interesseret i jobbet. Det er spild af både firmaets og din tid hvis du siger ja til et job, som du efter kort tid finder ud af, du ikke er interesseret i.
Så forbered dig grundigt! Så har du med det samme distanceret dig fra den halvdel af ansøgerne, der ikke gør det. Læs artiklen "Sådan får du en god jobsamtale" fra JP.dk Læs artiklen "Undersøg virksomheden inden jobsamtalen"
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen