Glædelig jul og godt nytår! - 2009

2009 lakker mod enden, og jeg vil gerne ønske dig en glædelig jul og et godt nytår! 2009 har været et hårdt år, men der er håb om at det bliver lidt bedre i 2010. Dagens gode nyhed var at recessionen nu officielt er slut i Danmark, og at der nu igen er positiv vækst i økonomien. Der går lidt tid før det også resulterer i flere jobannoncer, men vi håber og tror på at det vil ske i 2010. Under alle omstændigheder gælder det om at bevare optimismen. Der er stadig mange jobannoncer og det kan godt lade sig gøre at finde et nyt job, specielt hvis man er lidt fleksibel, og der er håb om at det bliver nemmere i 2010.

Så sørg for at holde en god juleferie og slap lidt af, ring evt. uopfordret til nogle firmaer mellem jul og nytår, og vend så tilbage efter nytår med et nytårsforsæt om at finde et nyt job! Læs artiklen i Børsen Online: Super BNP-nyhed op til jul

God jul og godt nytår, og held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen