Vis interesse for jobbet til jobsamtalen

De faglige kvalifikationer er afgørende for hvem, der bliver kaldt til jobsamtale. Men når virksomheden efter jobsamtalen skal vælge mellem flere forskellige kvalificerede kandidater, så er det mest afgørende om kandidaten viser interesse og kendskab til virksomheden. Det viser en undersøgelse som vikarbureauet Adecco har foretaget. Læs hele undersøgelsen fra Adecco

Mange tror, at det altid er den bedst kvalificerede kandidat, der får jobbet. Men det er ikke rigtigt. De faglige kvalifikationer er som regel afgørende for hvem, der bliver kaldt til samtale, men det er jobsamtalen, der er afgør hvem, der får jobbet.

Personalefolk har to bekymringer, når de har folk til jobsamtale:

  1. Kan personen klare jobbet?
  2. Vil personen forlade virksomheden?
Du kan klare den første bekymring ved at henvise til dine faglige kvalifikationer, og du kan klare den anden bekymring ved virkelig at vise entuisiame og interesse for jobbet, når du er til samtale.

Hvis du selv havde to personer til jobsamtale, hvor den ene viste stor entuisiame og virkelig gerne ville have jobbet, og den anden var lidt mere kvalificeret, men fortalte om alle de andre tilbud, som vedkommende også havde fået, hvilken person ville du så vælge?

De fleste vælger den første, for de regner med at denne person vil blive i jobbet, mens den anden person måske vil forlade virksomheden lige så snart der dukker et andet job op, der giver en højere løn.

Det er altså ikke altid den bedst kvalificerede kandidat, der får jobbet, og du kan forøge dine chancer betragteligt ved at vise entuisiasme og interesse for jobbet til jobsamtalen, og det gør du bl.a. ved at have undersøgt virksomheden grundigt på forhånd, så du kan stille nogle gode spørgsmål til jobsamtalen. Læs hvordan du undersøger virksomheden inden jobsamtalen

Venlig hilsen Kaare Danielsen