Flere ældre i arbejde

Det økonomiske opsving kommer nu også de ældre til gode. Foreningen Senior Erhverv Danmark fortæller, at 30% flere af foreningens ældre medlemmer er kommet i arbejde sammenlignet med sidste år. Læs artiklen fra Erhvervsbladet

Danske virksomheder mangler nemlig arbejdskraft. Alene i denne uge har vi på forsiden af Jobindex reklameret med, at York skal ansætte 20 nye medarbejdere mens Alm. Brand skal ansætte 39 nye medarbejdere. Vi skal mange år tilbage før vi oplevede sådanne masseansættelser idet omfang, som vi ser i dag. Samtidig kommer der færre kvalificerede ansøgninger til jobbene end for bare et år siden, og det har gjort det nemmere at få et job.

Det er dog stadig vigtigt at være fleksibel. Det er ikke sikkert, at man skal have et job på samme niveau, som man har haft tidligere. Hvis man har været salgschef kan det godt være, at man skal søge et sælgerjob, og har man været økonomichef kan det godt være, at man skal være økonomimedarbejder i sit næste job.

Det kan også være, at man bør overveje at skifte branche. Banker, kreditforeninger og forsikringsselskaber er særlig hårdt ramt af mangel på arbejdskraft, og de vil gerne ansætte ældre medarbejdere, der kan give tillid hos kunderne, og de er ofte indstillet på at efteruddanne folk, især hvis man i forvejen ved lidt om økonomi. Alene i dag har vi 665 jobannoncer indenfor finanssektoren, så der er nok at vælge imellem. Se vores 665 jobannoncer indenfor finanssektoren

Venlig hilsen Kaare Danielsen