Køb en Jobindex skakcomputer

De færreste ved at kapitalen til at starte Jobindex oprindeligt kom fra nogle skakcomputere, som jeg udviklede for lidt over 20 år siden. Gennem årene er skakcomputerne blevet solgt i adskillige hundrede tusinde eksemplarer. Skakcomputeren er stadig i produktion, og nu er ToysRus og BR Legetøj begyndt at importere dem til Danmark.

Der er tale om en skakcomputer specielt udviklet til børn. Udover de sædvanlige sværhedsniveauer har den 5 sværhedsniveauer, hvor computeren sætter brikker i slag med vilje, således at børn helt ned til 7-8 årsalderen har mulighed for at slå computeren og få glæde af den. Den har også en Training mode, hvor den fortæller brugeren når man gør et godt træk.

For 20 år siden kostede skakcomputeren 995 kr., men i dag kan den købes for kr. 230 i ToysRus og kr. 250 i BR-Legetøj. Computeren bliver som alt andet legetøj fremstillet i Kina, men programmet er altså dansk. Det er en oplagt julegave til børn fra 7 til 10 år, der gerne vil lære at spille skak.

Venlig hilsen Kaare Danielsen