TV-kampagne for Jobindex

Som nogle forhåbentlig har bemærket har vi startet en ny stor TV-kampagne for Jobindex. Vi har lavet tre versioner af vores TV-spot, der reklamerer for hhv. 10000 jobannoncer, 1000 lederjob og 500 ingeniørjob. Kampagnen vises på TV2, TV Danmark, Kanal 5, Discovery og National Geographics, og suppleres af bannerannoncer på internettet og print-annoncer i forskellige aviser og blade, dog ikke i Ingeniøren, som har afvist at bringe vores annonce. Ingeniørforeningen har i øjeblikket 2500 ledige medlemmer, men de ønsker alligevel ikke at deres medlemmer skal få at vide, at der er 500 ingeniørjob på Jobindex, men det tager vi som et godt tegn, det må betyde, at de er bange for at miste indtægter, og de jobsøgende ingeniører skal nok finde frem til Jobindex alligevel. Læs mere om vores TV-kampagne Se annoncen som Ingeniørens læsere ikke måtte se

Mange hilsner Kaare Danielsen