Forskelle giver økonomisk fordel

Virksomheder, som har en mangfoldig ledelse, der er sammensat af medarbejdere med forskelligt køn og etnisk baggrund, tjener i gennemsnit flere penge end virksomheder, hvor hele ledelsen har samme baggrund. Det viser en ny undersøgelse, som rengøringsfirmaet ISS har lavet på baggrund af data fra PwC. Undersøgelsen bygger på data fra 300 store og mellemstore danske virksomheder.
Læs om undersøgelsen fra ISS

Så forskelle betaler sig. Jobindex er et eksempel på en virksomhed, der har en mangfoldig ledelse og tjener gode penge. Det er ikke nødvendigvis forskelligheden i sig selv, der fører til højere indtjening. Men vi er åbne overfor nye ideer, og vi tror på, at det kan betale sig at ansætte medarbejdere med forskellige baggrund, for gode ideer og gode medarbejdere kan komme mange forskellige steder fra. Det fører til at vi prøver en masse gode ideer, og det har også ført til, at vi har medarbejdere med mange forskellige baggrunde. Det førte til, at vi i 2013 vandt integrationsprisen.
Læs om integrationsprisen

Vi har også lavet en site, der fortæller at forskelle kan være en fordel. Her kan du møde fire forskellige rollemodeller, der hver på sin måde er anderledes. Du kan også møde nogle virksomheder, der har gjort mangfoldighed til deres politik, og du kan læse nogle gode råd om hvordan man søger job, selvom man på den ene eller anden måde er anderledes.
Besøg siten Forskelle.dk

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen