Bliv ingeniør, datalog eller folkeskolelærer
Men der er stadig ledige pladser på mange af uddannelserne, både f.eks. ingeniør, naturvidenskab og folkeskolelærer. På grund af Corona-krisen har man i år oprettet 5000 ekstra studiepladser indenfor områder, hvor der er særligt gode jobmuligheder. Men mange af disse studiepladser er ikke blevet besat. Mange af studierne er ganske vist nogle lidt svære tekniske studier, men der er virkeligt gode jobmuligheder bagefter. Både civilingeniør og datalogi er således med på top-20 listen over de uddannelser, der giver den højeste gennemsnitsløn efter uddannelsen. Folk fra mange andre lande bliver målløse når man fortæller dem, at uddannelse i Danmark ikke bare er gratis, men at man kan få penge af staten for at studere. De ville blive chokerede over at høre, at staten har svært ved at få besat pladserne.
Så hvis du kender et ungt menneske, eller måske selv har lyst til at studere, så prøv at kigge på de ledige pladser. Der er ansøgningsfrister i starten af august måned, og alle uanset alder kan søge, bare man har en adgangsgivende uddannelse, også selvom man ikke har søgt ind i første omgang, og også selvom man allerede har en anden videregående uddannelse. Og man kan altid holde sabbatår efter bacheloruddannelsen. På det tidspunkt er der meget bedre muligheder for at få et spændende studierelevant arbejde, som man kan lære noget af.
Se jobbarometeret for juni måned
Se de ledige studiepladser
Se lønstatistikken
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen