Split ATP op i 2

Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO) argumenterer i et debatindlæg på Finans.dk under overskriften "Sådan skaber vi et rigere Danmark" for at staten bør oprette en ny investeringsfond, der skal investere i fremtidens teknologier indenfor f.eks. klima, miljø, digitalisering og sundhed.
Læs debatindlægget på Finans.dk

Men det pudsige er, at Lizette Risgaard allerede er med i bestyrelsen for en statslig investeringfond, nemlig ATP. ATP råder over en formue på næsten 800 mia. kr., men investerer primært i obligationer, ejendomme, udenlandske aktier og gamle virksomheder som Københavns Lufthavne og TDC.

Kun cirka 0,1% af den samlede formue er investeret i at skabe nye højteknologiske virksomheder. Og det er alt for lidt, hvis der skal skabes nye højteknologiske virksomheder, som vi kan leve af i fremtiden. Og uden nye danske virksomheder vil de penge, som ATP en gang uddeler, ikke være så meget værd.

Den nemmeste måde at skabe en ny investeringsfond må være at splitte ATP op i 2. Det gamle ATP, og en ny ATP, der skal investere i vækstvirksomheder og nye teknologier som Lizette Risgaard foreslår. Det vil ikke bare skabe et rigere Danmark, det vil højst sandsynligt også give et højere afkast til pensionisterne.
Læs mit debatindlæg i Computerworld

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen