Jobannoncernes klimaaftryk

Politiken vil reformere rejsejournalistikken og oplyse om CO2-udledningen ved de rejser, som de skriver om i avisen. De medregner dog ikke CO2-udledningen ved at trykke og omdele 100.000 aviser. Vores beregninger viser faktisk, at Politiken kunne halvere klimaaftrykket fra deres rejser, hvis de lod være med at skrive om dem efterfølgende!
Læs artiklen fra Politiken

Vi vil også gerne fortælle om klimaaftryk. En jobannonce på internettet, som bliver læst af 1000 personer, udleder ifølge vores beregninger ca. 1 kg CO2, eller ca. 100 gange mindre end en jobannonce i avisen. Jobindex producerede sidste år over 100.000 jobannoncer, og har dermed sparet klimaet for ca. 10.000 tons CO2, i forhold til hvis annoncerne ellers skulle være trykt i aviserne. Derudover har virksomhederne sparet omkring 1 mia. kr. i jobannonceomkostninger, som de nu kan bruge på andre ting.
Læs om Jobindex' samfundsansvar

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen