Jobindex betaler 25 mio. kr. i selskabsskat

Jobindex koncernen har netop indbetalt 25 mio. kr. i aconto selskabsskat for 2017. Det er mere end IBM, Apple, Google og Facebook betaler i dansk selskabsskat tilsammen, og det placerer Jobindex blandt de 300 største selskabsskatteydere i Danmark, selvom Jobindex kun er en middelstor virksomhed med 250 medarbejdere. Dertil kommer de endnu større beløb, som Jobindex betaler i moms og A-skat på vegne af vores kunder og medarbejdere.
Læs Computerworlds artikel om it-selskabernes skattebetaling

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen