Sidste chance for tilmelding til Fest For Fyrede

Der er over 500 tilmeldte til Fest For Fyrede i Køge den 30. maj, og nu er det sidste chance for tilmelding. Arrangementet holdes i Herfølge Hallerne, kun en time fra Københavns Hovedbanegård med offentlige transportmidler. Man kan nemt komme til Køge fra hele Sjælland. Vi har bl.a. fået verdensmester, OL-vindsurfer og Robinson-deltager Helene Elmer til at holde foredrag om at søge job. Der vil også være 14 udstillere, CV-rådgivning, gode råd om jobsøgning og networking med andre jobsøgere i samme situation som dig. Fest For Fyrede arrangeres af Powerjobsøgerne i samarbejde med Jobcenter Køge, HB-Køges Erhvervsnetværk og Jobindex som sponsor. Vi byder på kaffe, te, vand, sandwich og gode foredrag.
Meld dig til Fest For Fyrede i Køge
Se TV-indslag om Fest For Fyrede

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen