Træn jobsamtalen på forhånd
En vellykket jobsamtale kan være det sidste skridt, inden du får tilbudt drømmejobbet. Derfor kan det være en god idé at træne på forhånd.
Download jobsamtale-app
Hent vores gratis app til at træne jobsamtalen til både iPhone/iPad og Android.
Så let er det
- Download appen 'Jobindex Jobsamtalen' og følg anvisningerne med brugeroprettelse – du kan ikke bruge dit Jobindex-login.
- Svar på spørgsmålene i den rækkefølge, de kommer.
- Lyt til dit svar, send svaret til dig selv/en ven eller træn svaret igen.
Mere om jobsamtale-appen
Når du har indtalt et svar, kan du høre det igennem for at vurdere din præstation – nåede du igennem alt, du ville sige eller gik klappen ned? Svarede du fyldestgørende på spørgsmålet, vrøvlede du eller holdt du for lange pauser? Lyt til dig selv og vurdér, om du skal træne lidt mere. Du kan også sende optagelsen til dig selv eller til en ven, som kan komme med feedback til dig.
Hver gang du træner et svar, overskrives det foregående.
Der er totalt cirka 40 spørgsmål inddelt i kategorierne introduktion, motivation, faglige kompetencer, personlige kompetencer og afslutning, og du har 60-90 sekunder til at svare. Der er pause mellem hvert spørgsmål. Du får ikke stillet alle spørgsmål hver gang. App’en randomiserer spørgsmål i visse kategorier.
Hvis du kører en hel træning igennem og svarer på alle spørgsmål, tager det cirka 15-20 minutter. Du kan hoppe ud, når du ikke vil længere. Næste gang du vil træne, vil du i visse kategorier blive præsenteret for nye spørgsmål, mens du i andre kan få de samme. Målet er, at du føler dig så sikker så mulig, fordi du har trænet på at svare på forskellige af de mest gængse jobsamtalespørgsmål.
Du skal have en iPhone 6, Samsung S6 eller nyere for at kunne bruge app’en.
Hvis du har brug for hjælp eller vil se mere om, hvordan dine data bliver lagret, så kontakt folkene bag app’en her.