Jobannonce: Tilsynsførende til tilsyn med virksomheders arbejdmiljø

Arbejdstilsynet

Tilsynsførende til tilsyn med virksomheders arbejdmiljø

Kolding

Vil du være med til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske virksomheder? Og har du kompetencer indenfor teknik, kemi og ergonomi? Så har vi en spændende stilling som tilsynsførende i TIlsynscenter Syd i Kolding.

Beskæftigelsesministeriet

Som tilsynsførende fører du tilsyn med arbejdsmiljøet på private og offentlige virksomheder. Du får mulighed for at arbejde med de højst prioriterede arbejdsmiljøområder, og du får en bred viden og indsigt i arbejdsmiljøet i alle typer virksomheder.

Du kommer især til at føre tilsyn med arbejdsmiljøet i danske virksomheder. Efter grundig oplæring forventer vi, at du med en dialogbaseret tilgang kan føre tilsyn, og du på egen hånd kan vurdere og reagere overfor de væsentligste arbejdsmiljøproblemer samt vejlede virksomhederne i relevant og god forebyggelse.