Jobannonce: Social- og sundhedshjælper til nattevagt på Plejehjemmet Østergården

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedshjælper til nattevagt på Plejehjemmet Østergården

Gørding

Ønsker du at indgå i et team, som har fokus på beboeren og dennes dagligdag? Er missionen i dit liv at arbejde i en foranderlig hverdag med ældre borgere? Vil du gerne arbejde på et plejecenter, hvor vi har fokus på den enkelte beboers behov, og hvor målet hver dag er at højne livsglæden og kvaliteten?

Plejehjemmet Østergården, Team 1 Inde, søger en social- og sundhedshjælper i nattevagt med 30 timer pr. uge. Vi kan tilbyde et vikariat på 7-8 måneder pr. 15. juli 2020 eller snarest derefter, og der kan være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Plejehjemmet Østergården består af i alt 32 boliger fordelt på fire sammenbyggede huse. Det betyder, at vi kan tilbyde den enkelte beboer både nærhed og et større fællesskab – noget som du skal være med til at skabe i hverdagen.