Jobannonce: To psykologer/terapeuter til Børne- og Familierådgivningen

THISTED KOMMUNE

To psykologer/terapeuter til Børne- og Familierådgivningen

Vi udvikler psykolog-/terapeutfunktionen i afdelingen, og derfor søger vi 2 nye medarbejdere på fuldtid til ansættelse pr. 1. oktober 2020.

Sektion for Myndighed og Familieindsatser er en integreret del af Børne- og Familierådgivningen, hvor kerneydelserne er at yde støtte og behandling til øget trivsel for kommunens mest udsatte børn, unge og deres familier.

Stillingerne er placeret i familieindsatsteamet, hvor vi varetager en bred vifte af opgaver, hvor du sammen med resten af teamet skal varetage forskellige behandlingsopgaver samt have tværfagligt samarbejde og sparring med de øvrige ansatte i afdelingen og på tværs af afdelinger. I denne stilling skal du være med til at udvikle vores indsatser, så vi kommer et skridt ud af terapirummet mod borgeren og tænker flere fremskudte og tværfaglige løsninger ind i arbejdet.