Jobannonce: Supervisor (ID 21053BR)

Danfoss A/S

Supervisor (ID 21053BR)

Nordborg

Danfoss Cooling søger en Supervisor, som skal være med til at sikre sikkerhed, kvalitet, levering og produktivitet i et af vores vigtigste produktionsområder - samt understøtte rejsen mod fuldautomatisering af produktionen.

Din rolle er en kombineret funktion, hvor du dels skal varetage den daglige ledelse (herunder kontinuerlig udvikling af kompetencer) af omkring 30 operatører på både dag-, aften- og nathold, samt supportere og drive Continuous improvement-aktviteter med fokus på kvalitet, leveringssikkerhed & cost. Problemløsning via LEAN-værktøjer er også en del af dagligdagen.

For at komme i betragtning til denne stilling, skal du enten have en relevant teknisk baggrund kombineret med ledelseskurser – alternativt, har du en længere videregående uddannelse, og søger en stilling hvor du kan prøve kræfter med ledelsesfaget.