Jobannonce: Bilsagkyndig søges til vores afdelinger i Syd- og Vestjylland!

Applus Danmark A/S

Bilsagkyndig søges til vores afdelinger i Syd- og Vestjylland!

Til Danmarks største og førende virksomhed inden for bilsyn søger vi lige nu flere dygtige bilsagkyndige til vores synshaller Esbjerg-/Varde-/Bramming-/Rødding-området.

Om du er uddannet kategori 3 eller 4, er ikke afgørende. Det afgørende er, at du brænder for dit arbejde som bilsagkyndig, sætter en ære i at yde en ekstraordinær service og er selvkørende.

Du har både mulighed for at arbejde i ”egen” synshal, eller at arbejde i en synshal med andre kollegaer, hvor du sammen med dine kollegaer skiftes til at åbne og lukke.

Der er tale om et job, hvor du er ansvarlig for alt lige fra syn af køretøjer til at synshallen fremstår indbydende og vores kunder føler sig velkommen og godt til pas.