Jobannonce: Jurist, genopslag

Grønlands Selvstyre

Jurist, genopslag

Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke søger en jurist til tværgående og koordinerende opgaver.

Juristen bliver en del af departementets juridiske afdeling, der består af 4 jurister. Den juridiske funktion i departementet er velfungerende, og du vil som nyansat få løbende støtte, supervision og sparring af dine nærmeste juridiske kolleger, der besidder en stor viden og erfaring inden for departementets ressortområde.

Du vil komme til at arbejde på tværs af departementets ansvarsområder med overvejende vægt på løsning af departementets juridiske opgaver. Arbejdet vil primært bestå af udarbejdelse af regler, sagsbehandling og andre juridisk betonede opgaver. Derudover omfatter arbejdet generel betjening af Naalakkersuisoq (ministeren) og Naalakkersuisut (regeringen) med bl.a. udarbejdelse af besvarelser, responsa, oplæg, taler og analyser.

Grønlands Selvstyre