Jobannonce: Pædagogisk leder med ambitioner og nærvær til daginstitution Lyngen

Høje-Taastrup Kommune

Pædagogisk leder med ambitioner og nærvær til daginstitution Lyngen

Hedehusene

Som pædagogisk leder motiveres du af at skabe resultater sammen med dit personale og brænder for at skabe det bedste dagtilbud, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig. Du har stærke relationelle kompetencer og et naturligt beslutningstalent.

Vi har brug for dig, der kan lede og understøtte pædagogiske processer til gavn for kerneopgaven. Du har en høj pædagogisk faglighed og solid viden om og erfaring med dagtilbudsområdet. Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring.

Du skal kunne arbejde målrettet med at sætte alle medarbejdernes kompetencer i spil og lede gennem dialog, involvering og medbestemmelse. Du er tydelig i din ledelse og kan tage styring og sætte retning – og så kan du agere fyrtårn i en til tider hektisk hverdag.