Jobannonce: IT Sikkerhedskonsulent (genopslag)

Kolding Kommune

IT Sikkerhedskonsulent (genopslag)

Vil du arbejde med informationssikkerhed i en stor organisation med mange fagsystemer? Kan du bevare overblikket og skabe sammenhæng mellem forskellige sikkerhedsmodeller og samle trådene i et identity management-system? Så er det lige dig, vi har brug for i Kolding Kommune.

Eksempler på opgaveområder:

  • Administration af IDM-systemet – herunder konfiguration af processer, vedligehold af datamodel og opsætning af connectors til andre datakilder.
  • Projektopgaver ifm. implementering af nye fagsystemer – herunder rådgivning om rolleopbygning, dataafgrænsning og integration til f.eks. Active Directory, ADFS og STS.
  • Analysere, optimere og automatisere arbejdsgange vha. scripts, RPA og lign.
  • Brugeradministration i begrænset omfang ifm. spidsbelastninger og ferie.