Jobannonce: Slip din indre IT-teknologiarkitekt løs!

JN Data A/S

Slip din indre IT-teknologiarkitekt løs!

Roskilde

Går du med en IT-teknologiarkitekt i maven? Så slip den løs i JN Data

Du bliver JN Datas hovedansvarlig for arkitekturen på Kronos2 driftsplatformen. Dette indebærer forvaltning af eksisterende infrastruktur services, samt dialog med BEC og DN om fremtidige services. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med et fast team hos både BEC og DN, som udelukkende arbejder med drift og forvaltning af driftsplatformen.

Din opgave bliver at sikre, at løsningerne overholder drifts og forvaltningsrelaterede krav, samt at sikkerhedsbeskrivelser og arkitekturmæssige dokumenter udfærdiges og vedligeholdes.

Du får endvidere en vigtig rolle i de projekter, som er knyttet til driftsplatformen, både som sparringspartner for projektlederen, og som generalisten, der samler og kombinerer de tekniske fagdiscipliner til en helstøbt løsning, der imødekommer Danmarks Nationalbanks behov, og som passer ind i vores infrastruktur.

JN Data A/S