Jobannonce: Centerchef for Facility Management

Rigspolitiet

Centerchef for Facility Management

København

Vil du være med til at bygge den kommende politiskole i Vejle, etablere en samlet lokalitet for Rigspolitiet og drive den kommende Facility Management-kontrakt for politiet? Som centerchef for Facility Management har du en nøglefunktion i vores styring af ressourcer og midler, og du spiller en vigtig rolle i driftsoptimeringen og den strategiske udvikling af vores serviceydelser.

Som centerchef står du i spidsen for centeret, og du har det daglige ansvar for at sikre drift, vedligehold, udvikling og effektiv udnyttelse af politiets bygninger og for at levere effektive serviceydelser til politiet. Endelig er du ansvarlig for alle interne serviceydelser, der indgår i en samlet Facility Managementkontrakt for hele politiet.

I centeret er vi p.t. 29 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som er fordelt på to sektioner; Sektion for Ejendomme og Service og Sektion for Kontraktstyring.