Jobannonce: Erfaren analytiker til Skatteankestyrelsens økonomikontor med flair for koordinering og samarbejde med Skatteministeriets koncern

Skatteankestyrelsen

Erfaren analytiker til Skatteankestyrelsens økonomikontor med flair for koordinering og samarbejde med Skatteministeriets koncern

København

Mere end 300 jurister samarbejder i Skatteankestyrelsen om juridisk klagebehandling. Vi behandler landets mest komplicerede skattesager, som alle har store konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger. Derfor vil vi være Danmarks bedste klagemyndighed.

Skatteankestyrelsen er en styrelse i bevægelse. Vi står overfor mange spændende udfordringer i forbindelse med indførelsen af et nyt ejendomsvurderingssystem. Det stiller store krav til Skatteankestyrelsen fx i forhold til koordinering, betjening og samarbejde på tværs af Skattekoncernen, og vi søger en erfaren analytiker, der kan være med til at løfte disse opgaver.

Du vil blive ansat på vores Økonomikontor i teamet for Budget og tværgående opgaver. Kontoret består af fire teams og 21 medarbejdere.