Jobannonce: Salgsassistent til Køl og Frost

Gem
Bilka

Salgsassistent til Køl og Frost

Greve

Vil du have et job med ordnede forhold og gode udviklingsmuligheder? Så er en stilling i Bilka måske lige noget for dig.

Her bliver du en del af et ungt og socialt miljø. Vi sørger for, at du får den rette oplæring til jobbet, og hvis du er klar på mere, er der masser af veje, du kan gå.

Der er ingen dage, der er helt ens, så dine opgaver varierer. Nogle opgaver løser du alene, andre løser du med dine kolleger.

Du er den første, kunderne ser, og når du møder dem med et smil, hjælpsomhed og giver dem god service, er du med til at skabe den gode kundeoplevelse.

Men du får meget mere med i rygsækken. Du får erfaring med dagligdagen i en detailbutik, og du lærer at samarbejde for at finde frem til de bedste løsninger. Du lærer også at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger, når du hjælper kunder og kolleger. Og alt det kan du skrive på CV’et, når du engang vil videre.