Jobannonce: Erfaren dataarkitekt til udskiftning af 25 it-systemer samt brug af big data og advanced analytics

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren dataarkitekt til udskiftning af 25 it-systemer samt brug af big data og advanced analytics

Frederiksberg

Vi skal udskifte 25 toldsystemer med nye it-systemer og datamodeller og skabe et fremtidigt toldvæsen, hvor data er omdrejningspunktet, og hvor vi anvender big data, advanced analytics og ny teknologi. Opgavens samfundsmæssige væsentlighed, kompleksitet og skala er stor. Så har du erfaring og lyst til at tage et stort ansvar for dataarkitekturen? Så hører vi meget gerne fra dig.

Som dataarkitekt vil du blive ansat i kontoret for Data & Analyse, hvor du vil have et fagligt fællesskab med andre arkitekter, datamodellører og kvantitative analytikere. Herfra involveres du i konkrete it-projekter, hvor du fx skal være med til at identificere databehov i forretningen, at sætte konkrete krav til data og sikre, at it-anskaffelserne kommer til at hænge sammen i en samlet, solid datamodel for fremtidens told.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen