Jobannonce: Børneergoterapeut/fysioterapeut

Rudersdal Kommune

Børneergoterapeut/fysioterapeut

Birkerød

Vi søger 2 børneergoterapeuter/fysioterapeuter, der skal være forankret i PPR i Rudersdal Kommune.

Ergoterapeutens/fysioterapeutens arbejdsopgaver vil primært bestå i at betjene den nyoprettede træningsfunktion i samarbejde med dine 3 andre kolleger. Du skal arbejde med kommunens børn i alderen 0-18 år og deres familier både indenfor almenområdet og specialområdet.

Du bliver en del af en lille velfungerende faggruppe bestående af fysio- og ergoterapeuter, hvor der er plads til faglig og personlig udvikling. Du får mulighed for deltagelse i individuelle og fælles kurser.