Jobannonce: Centerchef til Center for Terroranalyse

Politiets Efterretningstjeneste

Centerchef til Center for Terroranalyse

Søborg

Vil du bidrage til tryghed og sikkerhed i det danske samfund og i tæt samarbejde med en række andre centrale myndigheder medvirke til at imødegå et komplekst, fragmenteret og dynamisk trusselsbillede? Så har du nu muligheden som centerchef for Center for Terroranalyse (CTA).

CTA er et fusionscenter i Politiets Efterretningstjeneste (PET) med medarbejdere fra PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

CTA beskæftiger sig med analyse og vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet. Der udarbejdes bl.a. strategiske analyser af tendenser på terrorområdet nationalt og internationalt, herunder vedrørende radikalisering, rekruttering, ideologi, fremgangsmåder, politisk ekstremisme og terrorfinansiering, retserklæringer i forbindelse med danske terrorsager og rapporter om terrortrusler.