Jobannonce: Vi søger en gruppeleder, der kan lede og udvikle den tidlige indsats i hjemmeplejen - genopslag

Fredensborg Kommune

Vi søger en gruppeleder, der kan lede og udvikle den tidlige indsats i hjemmeplejen - genopslag

Fredensborg Hjemmepleje søger gruppeleder pr. 1. oktober 2018 til en nystartet lederstilling for Akutfunktion og Tværfagligt team.

I stillingen vil du fungere som gruppeleder for sygeplejersker tilknyttet akutfunktionen samt ergoterapeuter og klinisk diætist tilknyttet tværfagligt team. Samtidigt vil du skulle arbejde med udviklingsprojekter, der understøtter Akutfunktion og rehabilitering.

Tværfagligt team står for rehabilitering inden hjemmehjælp. Det vil sige at ergoterapeuter sammen med borgeren træner daglige færdigheder med henblik på, at borgeren bliver mest mulig selvhjulpen. De har samtidig et tæt samarbejde med personalet i hjemmeplejen, som de støtter i den rehabiliterende arbejdsmetode og tidlig opsporing. Vores kliniske diætist bistår med kost- og diætvejledning.