Jobannonce: Sosu-hjælperelev

Favrskov Kommune

Sosu-hjælperelev

Tag en uddannelse til et job med mening og muligheder – bliv SOSU-elev i Favrskov Kommune.

Favrskov Kommune søger social- og sundhedshjælperelever til ansættelse i Ældreområdet med uddannelsesstart den 1. februar 2018.

Som SOSU-hjælper i ældreområdet kommer du til at løse borgernære opgaver indenfor kompetenceområdet: Professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv.

Du skal anvende din viden om rehabilitering, sundhed og pleje. Du skal kunne drage omsorg for andre og leve dig ind i andres situation. Det er også vigtigt, at du har lyst til og evner for samarbejde, da borgere, pårørende og andre fagpersoner er vigtige personer i dit arbejde.