Jobannonce: Jobcenter Thisted søger en fleksjobkonsulent til fleksjobteamet

THISTED KOMMUNE

Jobcenter Thisted søger en fleksjobkonsulent til fleksjobteamet

Thisted Kommune arbejder målrettet med strategiplanen Jobvækst Thy, hvor vi ønsker at styrke indsatsen overfor borgere og virksomheder. Jobcenteret vil gøre ledige og sygemeldte borgere klar til at varetage de job, der findes på virksomhederne, medvirke til vækst i Thy og til, at den enkelte borger kan blive selvforsørgende. Processen kører som planlagt, vi er godt på vej, og vi fortsætter.

Har du lyst til at blive en del af denne proces og arbejde indenfor et område, hvor din indsats gør en forskel hver dag – så er du måske vores nye kollega?!

I Jobcenter Thisted lægges der vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på medarbejderens trivsel, mulighed for indflydelse, udvikling af kompetencer samt en dialogbaseret samarbejdsform. Omgangstonen er uformel, og humor samt engagement præger hverdagen.