Jobannonce: Disponent

GLS Express

Disponent

Kolding

Bevarer du overblikket i en travl hverdag, og kan du koordinere den optimale kurerløsning på tværs af afdelinger og produkter under tidspres? Så vil vi gerne byde dig velkommen hos Danmarks førende udbyder af ekspres- og kurerkørsel, GLS Express A/S.

Vi søger en kurérdisponent, som sammen med sine 5 top-engagerede kolleger er parat til at tage ansvar for opgaverne, vores samarbejdspartnere og ikke mindst hinanden i en spændende og meget afvekslende hverdag på vores kontor i Kolding.

Da vi betjener vores kunder inden for 30 minutter, er tiden en afgørende faktor, når du navigerer mellem de mange ordrer på mail og telefon, og koordinerer kurerernes ture rundt på de danske og europæiske veje. Derfor er det afgørende, at du har evnen til at bevare overblikket og fleksibiliteten selv i hektiske situationer, og kan sammensætte den optimale kurérløsning hver gang.