Jobannonce: Administrativ leder til gymnasieadministration

NEXT Uddannelse København

Administrativ leder til gymnasieadministration

Ishøj

NEXT Uddannelse København søger en administrativ leder med ledelseserfaring - gerne inden for gymnasieadministration. Med reference til den studieadministrative chef får du ansvar for den daglige ledelse af vores gymnasieteam med i alt 10 medarbejdere, der er en del af vores Back Office.

Du kommer til at indgå i et lederteam i studieadministrationen, der sammen skal medvirke til at drifte og udvikle det studieadministrative område på NEXT. Det bliver bl.a. din opgave at få implementeret fælles retningslinjer og procedurer i gymnasieteamet i samarbejde med skolens rektorer, således at eleverne oplever en ensartet høj administrativ service på hele skolen.

Du vil bl.a. få ansvaret for:

  • den daglige ledelse af gymnasieteamet
  • at sikre et tæt samarbejde med den pædagogiske ledelse på hele skolen
  • at have konstant fokus på høj service, bedre kvalitet og højere tilfredshed for skolens elever