Jobannonce: Plejecentre Nord - Solhjem søger social- og sundhedsassistent til fast stilling

THISTED KOMMUNE

Plejecentre Nord - Solhjem søger social- og sundhedsassistent til fast stilling

Ugentligt timetal:
30 timer pr. uge - eller efter aftale. Stillingen indebærer kombivagter (nat/dag) samt weekendarbejde hver anden weekend.

Hvis du vælger ansættelse hos os bliver du en del af en engageret medarbejderstab, hvor der er tæt samarbejde og stor faglig udvikling. Vi er på Solhjem 22 medarbejdere, som har fokus på at skabe en god og tryg hverdag for vores beboere med plads til humor og godt humør og med udgangspunkt i de pædagogiske principper og fokus på patientsikkerhed.

Uddannelsesmæssigt spænder vi vidt: SSH, SSA, pædagoger, ernæringsassistenter, sygehjælpere, pedeller, administrative medarbejdere og sygeplejersker. Vi arbejder tværfagligt sådan at vi benytter alle de kompetencer vi har i medarbejderstaben fuldt ud.