Jobannonce: Produktionsteamleder, Kruså Mejeri

Gem
Arla Foods

Produktionsteamleder, Kruså Mejeri

Kruså

Er du en stærk motivator, der kan sætte retning, har fokus på udvikling af dig selv og dine medarbejdere? Du vil have ansvaret for 7 dedikerede medarbejdere i skummesalen, samt 8-10 mejerielever. På Kruså Mejeri møder du højt engagerede kolleger, der er vant til at agere i en foranderlig hverdag.

Du står for den daglige ledelse af skummesalen og skal sørge for, at sikkerhed, kvalitet og effektivitet går op i en højere enhed. Du sætter dit personlige præg på udviklingen i din afdeling og driver arbejdet med løbende forbedringer gennem Lean. Du sætter mål og følger op på resultater.

Du motiverer og udvikler, gennem inddragelse af dine medarbejdere i beslutningsprocesserne. Du har sans for planlægning og prioritering, samt sikrer en god kommunikation omkring igangværende og kommende aktiviteter. Samarbejde på tværs af afdelinger er en vigtig del af hvordan vi gør tingene på Kruså Mejeri.

Arla Foods