Jobannonce: Engageret vejingeniør til Anlæg og Infrastruktur

THISTED KOMMUNE

Engageret vejingeniør til Anlæg og Infrastruktur

Vil du være faglig spydspids i Teknik og Erhverv? Vil du se dine designs blive ført ud i livet? Kan du lide at sidde ved skrivebordet og hoppe ud i gummistøvlerne? Så tøv ikke med at sende din ansøgning til Anlæg og Infrastruktur i Teknik og Erhverv, Thisted Kommune, hvor det tværfaglige fællesskab er i højsædet!

Dagligdagen som vejingeniør i Thisted Kommune
Som vejingeniør ved Anlæg og Infrastruktur vil du arbejde med en bred portefølje af egne projekter fra A-Z, men også som projekterende ingeniør på andre projekter. Du skal trives i rollen som både projektleder og projektdeltager og mestre en dagligdag med knald på.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Projektering, herunder design af trafikanlæg, veje, pladser
  • Analyse af trafiksikkerhed
  • Udbud og kontrahering