Jobannonce: Stærke videnskabsjournalister

DR Nordjylland

Stærke videnskabsjournalister

Aalborg

DR Viden søger to dygtige videnskabsjournalister, som har et tabloidt indstillet fortællergen og kan arbejde på flere platforme.

Vi ved godt, at ordet tabloid provokerer. Men på DR Viden har vi et mål om at få udfoldet videnskaben for så mange danskere som overhovedet muligt. Derfor søger vi to fagligt stærke videnskabsjournalister, som har talent for at tale i uimodståelige overskrifter.

Hvis du skal hjælpe os med at nå vores mål, kræver det, at du har 100 procent styr på den journalistiske metode. Vi arbejder på både web og radio, så vi har brug for, at du mestrer begge dele - og kan du oven i købet også tænke i alternative, digitale formidlingsformer, bliver vi glade. Endvidere kræver jobbet, at du har dokumenteret solid erfaring med at formidle videnskabeligt stof.