Jobannonce: Rejsende el-tekniker

FORCE Technology

Rejsende el-tekniker

Ønsker du hele verden som din arbejdsplads med 150-200 rejsedage om året? Så har vi jobbet til dig.

FORCE Technology er en selvejende teknologisk rådgivningsvirksomhed, der arbejder på at sikre teknologisk udvikling og fremdrift for kunder på tværs af brancher og landegrænser.

Du får et alsidigt job, hvor du får ansvaret for service, justering og kalibrering af målesystemer på LNG- og LPG-skibe. Dertil kommer en række relaterede opgaver såsom service, test og kalibrering af sikkerhedsventiler. Fælles for alle opgaverne er, at du afslutter med at udstede certifikater på det servicerede udstyr.

Arbejdsopgaverne vil du udføre på skibe, hvoraf størstedelen er på værfter rundt om i verden. Men fra tid til anden vil du også være med på sejlende skibe. Jobbenes varighed spænder fra 1 dag til 3 uger, og i travle perioder må du være indstillet på at rejse fra job til job.

FORCE Technology