Jobannonce: Salgskonsulenter

Gem
Nykredit

Salgskonsulenter

Vil du kickstarte din karriere, og har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med et ungt og ambitiøst team, hvor du kan udvikle dine kommunikative evner og styrke dine kompetencer inden for salg og rådgivning?

Et studiejob i Nykredit Direkte® kan være startskuddet til en karriere i Nykredit. Vi lægger vægt på at udvikle vores medarbejdere fagligt, og viser du gode resultater, tilbyder vi praktik- og traineeophold som en del af dit studie. Du får indblik i, hvordan det er at arbejde i en stor koncern og opnår bred viden inden for primært forsikring samt Nykredits andre produkter.

Du skal rådgive Nykredits kunder om forsikring over telefonen og får mulighed for at udvikle dine kommunikative værktøjer og kompetencer inden for både salg og rådgivning. Du får ansvaret for din egen kundeportefølje og får således mulighed for at arbejde selvstændigt, hvor du er ansvarlig for at strukturere dine arbejdsopgaver.