Jobannonce: Bliv it-supporterelev i DI

DI Dansk Industri

Bliv it-supporterelev i DI

København

Vil du være en del af et stærkt elevteam, møde søde kolleger og få et suverænt netværk?

Overvejer du en uddannelse, hvor du får lov til at prøve kræfter med mange spændende opgaver i en organisation, hvor vi er særligt stolte af vores elevprogram? Så er det dig, der skal søge stillingen som vores nye it-supporterelev med start den 1. september 2017.

Du får et lærerigt praktikforløb med fokus på personlig og faglig udvikling. Der vil blive lavet en uddannelsesplan, som vil følge dig fra starten af dit uddannelsesforløb, og du vil have mulighed for at deltage i DI’s interne kurser. Derudover vil du blive en del af vores elevteam på 21 elever, som mødes jævnligt og har et tæt sammenhold.