Jobannonce: Key Account Manager - Broker

Tryg Forsikring A/S

Key Account Manager - Broker

Mæglerforretningen er et strategisk fokusområde for Tryg, og som KAM får du ansvaret for den fortsatte udvikling og udbygning af porteføljen på udvalgte mæglerhuse samt at sikre en lønsom vækst på dine mæglerhuse.

Du vil være salgsansvarlig over for dine mæglerhuse – herunder skabe og udbygge relationer. Det forventes, at du har et højt aktivitetsniveau, og at du i tæt samarbejde med vores UW-afdelinger kan prioritere dine indsatser. Du ved, at forsikringsmæglerne har fokus på, at vi som forsikringsselskab udviser fleksibilitet og beslutningsevne samt at vi prioriterer hastighed og kvalitet i vores leverancer højt. Du skal derfor indrette din indsats, så vi lever op til de krav, der stilles til os.

Du får et selvstændigt salgsbudget og har ansvaret for kundelønsomhed, kundefastholdelse og risikorådgivning. Derudover forventes du at være en aktiv netværker, der naturligt opbygger solide relationer til mæglerhusene.