Jobannonce: Aftensygeplejerske - Køge hjemmepleje

Køge Kommune

Aftensygeplejerske - Køge hjemmepleje

Stillingen er ledig pr. 1 juni eller tidligere. Stillingen er på 29,75 time og der arbejdes 5-2 med weekendvagt hver anden uge. Har du interesse i et andet vagtrul eller andet timetal, er du velkommen til at søge og beskrive dine ønsker. Stillingen kan evt. kombineres, så blandede vagter forekommer, dag og aften.

Den komplekse sygepleje er omdrejningspunktet og det er en forudsætning, at vores nye sygeplejersker har et højt fagligt engagement. Du skal kunne lede sygeplejen i praksis og kunne iværksætte den sygeplejefaglige indsats ud fra den enkelte borgers behov for pleje og sygepleje.

Som sygeplejerske i vores erfarne teams skal du kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ til, at udvikle kvaliteten af plejen og sygeplejen til borgerne i området i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Du skal kunne formidle din faglighed og være i stand til at vejlede og undervise i teamet.