Jobannonce: Kontorelever med speciale i offentlig administration

Bornholms Politi

Kontorelever med speciale i offentlig administration

Rønne

Bornholms Politi søger 2 elever med speciale i offentlig administration til ansættelse pr. 1. september 2017.

Vi tilbyder en 2-årig elevuddannelse indenfor offentlig administration, hvor du vil komme rundt i vores forskellige administrative afdelinger. Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med en alsidig og udviklende uddannelse med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Den teoretiske del af uddannelsen gennemføres på Campus Bornholm. Der er 3 skoleophold, og i det sidste ophold indgår en studietur. Hele forløbet afsluttes med en fagprøve.