Jobannonce: Udviklingschef til Socialområdet

Rudersdal Kommune

Udviklingschef til Socialområdet

Vi søger en udviklingschef til en nyoprettet Enhed for kvalitet og udvikling, som kan være med til at tegne og understøtte udviklingen i Socialområdet i retning af en mere innovativ og samskabende tilgang.

Du bliver chef for en enhed med 4 engagerede konsulenter i forvaltningen, som har ansvaret for at understøtte områdechefen og centercheferne i den faglige og organisatoriske udvikling af de enkelte tilbud og Socialområdet som helhed. Enhedens opgaver omfatter bl.a. udvikling af indsatserne i forhold til samskabelse og velfærdsinnovation, velfærdsteknologi, rehabilitering mv.

Som udviklingschef er det centralt, at du har forståelse for de forskellige fagligheder og målgrupper, der er i spil inden for socialområdet. Din tilgang skal være dialogbaseret og løsningsorienteret, ligesom du i din tilgang til udfordringer arbejder analytisk og strategisk.