Jobannonce: Er du skarp til tal, strategi og styring, og vil du være tæt på politiske og økonomiske beslutningsprocesser?

Erhvervs- og Vækstministeriet

Er du skarp til tal, strategi og styring, og vil du være tæt på politiske og økonomiske beslutningsprocesser?

København

Vi savner en engageret samfundsfaglig studerende, der kan medvirke til af skabe en god koncernstyring og løbende bidrage til analyser og beslutningsoplæg af høj kvalitet. Du bliver en del af Koncernøkonomi, der arbejder med koncernstyring, bevillingssager, finanslovsarbejde, bidrag til politiske oplæg samt tilsyn med Erhvervs- og Vækstministeriets styrelser og selskaber.

Koncernøkonomi er inde i en rivende udvikling i arbejdet med en ny intern organisering. Du kommer til at være en del af holdet, der arbejder med styringen i koncernen gennem koncernens arbejdsprogram samt mål- og resultatplaner. Du vil også skulle løse opgaver i forhold til finanslovsprocessen. Derudover kommer du til at bidrage til koncernens nye selskabsenhed, der arbejder for en aktiv ejerskabspolitik overfor koncernens selskaber.