Jobannonce: Handicaprådgiver til Skole og Familie, Forebyggelse og Rådgivning/Handicapteamet

Rudersdal Kommune

Handicaprådgiver til Skole og Familie, Forebyggelse og Rådgivning/Handicapteamet

Da én af vores medarbejdere i Handicapteamet har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en handicaprådgiver til handicapsager 0-18 år.

Stillingen indebærer, at du primært arbejder med Lov om social service §§ 41 og 42, samt §§ 11 og 52. I sagsbehandlingen vil indsatsen være koncentreret om det tværfaglige arbejde i forhold til barnet med handicap og barnets familie.

Vores mål med indsatsen overfor familier med handicappede børn er gennem tidlig og koordineret indsats:

  • At skabe rammer for barnets udvikling
  • At skabe forudsigelighed i den samlede indsats overfor barn og familie
  • At forældrene får den nødvendige rådgivning på det rette tidspunkt