Jobannonce: Museumsinspektør til ARKEN (barselsvikariat)

ARKEN Museum for Samtidskunst

Museumsinspektør til ARKEN (barselsvikariat)

Ishøj

Brænder du for at realisere og formidle udstillinger af højeste kvalitet?

Vi søger en barselsvikar og ny kollega, som er visionær, idérig og selvstændig.

Du realiserer faglige projekter fra start til slut såsom udstillinger, seminarer, foredrag og arrangementer – også med eksterne samarbejdspartnere. Du trives desuden med budgetansvar, og du udvikler fondsansøgninger og holder overblik herover.