Jobannonce: Barselsvikar – projektleder til projektet ”Smag dig frem”

Forbrugerrådet Tænk

Barselsvikar – projektleder til projektet ”Smag dig frem”

København N og mulighed for hjemmearbejde

Er du en projektleder, der brænder for at gøre det lettere for børnefamilier at vælge grønnere og sundere i supermarkedet? Kan du drive og koordinere en indsats, som er en del af et større, komplekst projekt med mange samarbejdspartnere?

”Smag dig frem – gør Danmark grønnere” har til formål at give danske børnefamilier appetit på en sundere og mindre klimabelastende mad- og måltidskultur.