Jobannonce: Vi søger faglærte medarbejdere inden for kloak

Dansk Klimasikring ApS

Vi søger faglærte medarbejdere inden for kloak

Roskilde

Har du erfaring med anlægsarbejde inden for kloak eller fugtsikring? Og vil du være en del af en virksomhed med et stærkt kollegialt sammenhold og en personalepleje ud over det sædvanlige?

Du fornemmer det med det samme. Sammenholdet, humoren, den faglige stolthed, ordentligheden og interessen i konstant at være de bedste. Vi er specialister inden for et nicheområde, og vi er hamrende stolte af det. Det er dét, der gør forskellen – for dig, os og vores kunder.