Dansk Klimasikring ApS
Roskilde

Vi søger faglærte medarbejdere inden for kloak

Har du erfaring med anlægsarbejde inden for kloak eller fugtsikring? Vil du være en del af en virksomhed med et stærkt kollegialt sammenhold og en personalepleje ud over det sædvanlige?

Dansk Klimasikring ApS – Danmarks førende entreprenør inden for klimasikring

Du fornemmer det med det samme. Sammenholdet, humoren, den faglige stolthed, ordentligheden og interessen i konstant at være de bedste. Vi er specialister inden for et nicheområde, og vi er hamrende stolte af det. Det er dét, der gør forskellen – for dig, os og vores kunder.

Som vores nye kollega får du 10 supergode motiverede kollegaer.

Din dag starter typisk på den sag, du skal arbejde på sammen med en eller flere kollegaer. Opgaverne spænder over entrepriseopgaver, der typisk har en varighed på 2-16 uger og mindre spjældopgaver.

Vi arbejder primært i København, Frederiksberg, Amager, Hellerup og Gentofte.

Stærkt sammenhold og faglig stolthed

Her er engagementet virkelig til at tage og føle på. Som medarbejder i Dansk Klimasikring mærker du hurtigt vores stærke sammenhold og gensidige respekt kollegaer imellem. Vi går meget op i at have en uformel og humoristisk omgangstone – og vi er ærlige over for hinanden. Du kan altid ringe til en kollega for at få hjælp eller tage en snak med din mester om stort og småt. Arbejdsrelateret eller ej.

Hvad skal du kunne?

  • Du er enten anlægsstruktør, rørlægger eller kloakmester
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt
  • Du har kørekort B hvilket er et ufravigeligt krav – gerne B/E
  • Optimalt set har du erfaring fra et mindre firma, hvorfra du har lært at tænke selv
  • Du er mødestabil og prioriterer tid med dine kollegaer uden for arbejdstid
  • Du får fast arbejde, da vi ikke opererer med sæsonbetonet arbejdskraft
  • Er du gråhåret, er det hos os en fordel og ikke en ulempe
  • Optimalt set er din bopæl vest for Roskilde – med andet kan også lade sig gøre

Kan du det meste, men ikke det hele? Så kontakt os alligevel!

Hvad får du?

  • 3F-overenskomst og ordnede forhold
  • Et kollegialt sammenhold ud over det sædvanlige – vi støtter hinanden hele vejen
  • Julefrokost, sommerfest, fisketure og hvad vi ellers finder på af sjove ting sammen
  • Firmabil eller afhentning af kollega

Send din ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg” hurtigst muligt – eller grib telefonen, og ring eller SMS til Henrik Pedersen 53 38 84 94.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Dansk Klimasikring ApS

Vi er et entreprenørfirma der har autorisation på kloak og asbest.

Vi udfører klimasikring, fugtsikring og kloakrenovering for både private og professionelle kunder i Storkøbenhavnsområdet.

Vi er samtidig specialiser i kælderrenoveringer, hvor vi som totalentreprenør tilbyder nøglefærdige løsninger med ekstra loftshøjde, isolering og alt inden for el, VVS, tømrer, murer og maler – ligesom vi udfører tilbygninger i både træ og mursten.

Vi udfører asbestsaneringer og asbestnedrivning efter gældende lovgivning.

Vi arbejder med faglig stolthed og vil aldrig udføre andet end førsteklasses arbejde.

Vi arbejder ud fra værdier om åbenhed, ærlighed og faglig stolthed. Vi gør ikke noget halvt og sætter en ære i at være så hensynsfulde over for beboerne som overhovedet muligt.

Vi tager social ansvarlighed alvorligt ved at uddanne lærlinge og give medarbejdere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, en mulighed. Vi har overenskomst med 3F.

Vi har et lyst og moderne domicil i Roskilde tæt ved motorvejen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.